Nyheder.

Kære medlemsforeninger
Så er august måned påbegyndt og efteråret ligger og venter på os alle sammen.
Soldaterhjemsforeningen Dannevirke er også klar til at servicere jer igen.
Soldaterhjemmet starter langsomt op i august måned, og nu starter perioden med hyggelige efterårsmøder m.v., og ikke mindst dejlige julefrokoster, som der allerede er trængsel om de “rigtige” datoer.
Den ny Menubrochure er på vej ud til vores medlemsforeninger i disse dage.
Hvis ikke I har bestilt jeres arrangementer, så er det tiden nu:
Direkte til køkkenet: køkkenchefen Niels Simonsen på tlf.: 40 93 27 65 –
mail: nielsbrobyvej@live.dk
Andre spørgsmål: kontakt daglig leder Erik Hansen på tlf.: 20 23 85 53 –
mail: erik-kredit@mail.dk.
Opdateret d. 2/8 2025 af Erik Hansen.

Dannevirkes Generalforsamling er planlagt til mandag d. 9. marts 2026, og indkaldelse til generalforsamlingen udsendes medio februar måned.
Der er p.t. enkelte ændringer i bestyrelsens sammensætning – ligesom vi forventer et tilfredsstillende årsregnskab så fremtiden er sikker for vore medlemsforeninger.
Opdateret d. 2/8 2025 af Erik Hansen.

FØDSELSDAGSSKRIFT 1912-2022, som udkom i anledning af Dannevirkes bygnings 110-års-fødselsdag – og der er stadig skrifter til salg.
SKRIFTET kan erhverves for 100 kr. ved henvendelse til undertegnede på mobil 20238553 – eller mail: erik-kredit@mail.dk.
Opdateret d. 4/1 2025 af Erik Hansen

Dannevirkes fremtid.
Dannevirkes bygning er indtrådt i en ny æra. Den er ikke mere målrettet et militært personel, idet Odense Kaserne er nedlagt og Odense er ikke mere en garnisonsby.
Soldaterhjemsforeningen Dannevirke fortsætter som den forening, der blev oprettet d. 17. februar 1908 og under de samme vedtægter og formål som tidligere:
Foreningens formål er at fremme det frivillige forsvarsarbejde indenfor Totalforsvaret
i samarbejde med Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Redningsberedskabet, Soldaterforeninger og Veteranhjem m.fl.
Soldaterhjemmets bygning blev pr. 1. april 2017 overtaget til Fonden Danske Veteraner, som købte grunden af Odense Kommune. På matriklen har Fonden siden opført Veteranhjem Odense, som er indviet d. 17/3 2019 – og selvfølgelig også er en medlemsforening i Dannevirke.
Vi har indgået en samarbejdsaftale med Fonden Danske Veteraner, som betyder at vi fortsat har brugsret af bygningens stueetage, hvor Dannevirkes restauration er beliggende. Det betyder, at Dannevirke forsætter sin virksomhed indtil videre med at servicere vore medlemsforeninger, hvoraf de fleste er soldaterforeninger.
Dannevirkes bestyrelse er utrolig stolte over på den måde at sikre bygningens anvendelse til fortsat at være til gavn for primært militært personel – hvilket også var baggrunden for Dannevirkes første bestyrelse i 1908.
Hvor længe – det vil tiden vise.
Opdateret d. 4. august 2025  af Erik Hansen.