Hvem er vi?
Opdateret af Erik Hansen d. 18/2 2024.
Soldaterhjemsforeningen er en privat forening med det formål at fremme det frivillige forsvarsarbejde indenfor Totalforsvaret i samarbejde med Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Redningsberedskabet, Soldaterforeningerne og Veteranhjem med samlingssted i foreningens bygning på Sdr. Boulevard 15 i Odense.
Soldaterhjemmet drives i dag af en stab af frivillige hjælpere, som sørger for den daglige drift i den smukke bygning og de mindeværdige lokaler.
Som personligt medlem kan du være med til at støtte denne gamle forening med de mange forsvarstraditioner og -minder samt styrke bestræbelserne på at bevare den smukke bygning og dens funktion.
Personligt medlemskab koster kun 100 kr. om året.
Oplysning om foreningen og evt. medlemskab kan ske ved henvendelse til undertegnede sekretær Erik Hansen på 20238553 eller mail: erik-kredit@mail.dk.
Hvem kan benytte Dannevirke?
Kun medlemsforeninger kan benytte Dannevirkes lokaliteter, og disse aftaler i forbindelse med bestilling af lokaler den ønskede servering – se under bestillinger.
Dannevirke har åbent for foreningsarrangementer på hverdage MAN-TOR fra september til maj måned – dog lukket i forbindelse med jul og nytår.
Gæsterne bedes om at værne om foreningens lokaler, ting og sager med den nødvendige respekt for mange generationers soldaterminder.